Se nu stiger solen er skrevet af Jakob Knudsen i 1890 i Mellerup.

Jakob Knudsen var Mellerup Valgmenigheds første præst. I 1890 flyttede han sammen med sin kone Sofie og deres tre børn ind i den nybyggede præstebolig ved siden af kirken, og det var bl.a. med fjordudsigten fra præsteboligen som inspiration, at Jakob Knudsen skrev om den opgående sol og det glødende hav.

Solen og lyset spiller de afgørende roller i salmens symbolik. For solopgangen og det nye lys over verden er mere end en smuk naturoplevelse. Det er også en vej til og en erfaring af det guddommelige.

Men det er ikke en hvilken som helst guddom, naturen vidner om: Den Gud som har sat sit fingeraftryk på naturen, er den Gud, hvis ord og ånd på skabelsens morgen frembragte verden, og hvis ånd og nærvær kan føles hver eneste morgen:

Lysvæld bag ved lysvæld i himlen ind,  
did, hvorfra den kommer nu, morgnens vind,
ret som om det ånded af lyset ud –
o du milde Fader, min skaber, Gud!

Men lysets Gud er også til stede, når alt ser mørkest ud – som da Jesus sagde sit ”Din vilje ske” i Getsemane have før sin henrettelse, og alle, som beder den bøn, kan stole på, at lysets og livets Gud vil fortrænge mørke og død:

at al mørkhed svinder og sjælevé,     

blot jeg trygt vil sige: din vilje ske.

Med den forvisning blegner også frygten for den død og den grav, som venter hver af os. For selv dødsriget er ikke ukendt land for lysets Gud: I Jesu skikkelse gik Gud selv i døden for at bane en vej ud af dødsriget for os til en ny lysende morgen.

Jakob Knudsens digt begynder som en hyldest til den skønne morgenrøde, som så mange digtere har lovprist før ham, men digtet ender som en kristen salme om opstandelsen.

Solens lys bliver et billede på det genopstandelsens liv, der engang skal være evigt på livets kyst, dér, hvor natten aldrig kommer.

Se, da stiger solen af hav på ny
alle dødens skygger for evig fly;
o for sejersjubel, for salig lyst:
Lyset stander stille på livets kyst!

Salmen har to melodier, og det er bl.a. geografisk bestemt, hvilken én der foretrækkes.

I Mellerup Valgmenighedskirke synges salmen oftest på Lars Nielsens melodi, som er den ældste af de to melodier. Den blev offentliggjort i Højskolebladet, samme år som Jakob Knudsens tekst blev trykt sammesteds (1891).

På skolerne i Mellerup synges salmen gerne på Oluf Rings melodi.